En metode til billig varme

Den mest effektive måde at få billigere varme på for Danmarks husejere, er ved at efterisolere boligen. En husstand kan spare helt op til 9.500 kr om året ved effektiv efterisolering, viser tal fra Go’ Energi. Det vurderes, at man med besparelser i dén størrelsesorden kan tjene investeringen hjem inden for en overskuelig årrække, selv for gennemgribende energi-renoveringer.

HULE MURE

billig varme

Efterisolering giver billig varme

Ældre huse, typisk bygget mellem 1930 og 1960, har ofte hule ydermure. Hvis man efterisolerer her, kan det beløbe sig til omtrent 20.000 kr for 80 kvadratmeter hulmur, og denne investering kan give et oliefyret hus en årlig besparelse på de nævnte 9.500 kr. Investeringen kan således være tjent hjem allerede på 2-3 år, men også for huse opvarmet med fjernvarme og naturgas er der mange penge at hente.

Tidligere ejere kan allerede have fyldt hulmurene med isolering, og i så fald kan denne information oftest være at finde i husets energimærkning, vel at mærke hvis huset er købt efter 1997. Hvis huset ikke er energimærket, kan du selv undersøge sagen, ved at bore et hul i en fuge i muren, og stikke en pind ind. Møder du ikke modstand efter 12-15 cm, er der ingen isolering, og du kan med fordel kontakte en fagmand. Det gavner både varmeregningen og miljøet.