Hvorfor spare ?

Dansk Byggeri og Det Økologiske Råd udtaler, at det for mange husejere med fjernvarme faktisk ikke kan betale sig at spare på varmen, eller at effektivisere deres bolig ved fx at efterisolere hulmure. Umiddelbart strider dette mod al fornuft, og går stik imod byggebranchens egne råd om energi-effektiviseringer, men problemet er reelt nok for de husejere, hvor 40-50% af fjernvarmeregningen udgøres af faste udgifter. Faktisk er der eksempler på regninger, hvor de faste udgifter udgør 58% af den samlede regning.

BESPARELSER BETALER SIG IKKE

effektivisering af energiforbrugFor en fjernvarmekunde i Løjt Kirkeby, hvor de faste udgifter udgør næsten 60% af varmeregningen, koster det 13.817 kroner om året i faste udgifter, inden kunden overhovedet har tændt for radiatoren.

“Så kan det ikke betale sig for den enkelte husejer at investere i energiforbedringer, når det kun i svag udstrækning giver en besparelse på varmeregningen,” siger Torben Liborius fra Dansk Byggeri, til TV 2 NEWS.

Til sammenligning betaler en kunde ved Bøvling Varmeværk kun 1.300 kroner årligt i faste udgifter. Dansk Byggeri og Det Økologiske Råd henstiller til, at det fra politisk sted gøres mere attraktivt for fjernvarmekunder at lave energirenoveringer i boligen, så det kan betale sig for den enkelte forbruger.