I en tid hvor der er stort fokus på miljø og klima, er et spændende alternativ til konventionel gulvlægning: jordgulve. Denne nyhed indenfor byggeri er både et grønt og billigt alternativ til både fliser og trægulve. Jordgulvet, der som oftest består af en blanding af ler og sand lægges oven på et fundament af grus, men kan som alternativ også lægges direkte på et allerede eksisterende træ –eller flisebelagt gulv. Når jordgulvet er lagt, behandles det i flere omgange med forskellige typer olier, der både overfladebehandler og hærder det nye gulv så det bliver yderst slidstærkt.
Et miljørigtigt alternativ
Beslutter man sig for at lægge et jordgulv i sit nye, eller allerede opførte, hjem, er det en af de mest miljørigtige muligheder man kan vælge. Når gulvet er lagt kan de overskydende materialer ganske enkelt føres tilbage til naturen – der er altså intet materialespild, i modsætning til gulvlægning med andre materialer.
Andre fordele ved jordgulve
Udover den åbenlyse fordel ved minimalt materialespild, er de eksklusivt udseende jordgulve samtidig enormt rengøringsvenlige og ældes yderst yndefuldt. Alt afhængig af materialesammensætningen man vælger til sit jordgulv er det også muligt at få lagt et gulv, der både fremstår luksuriøst og eksklusivt – alt sammen mens det er det miljørigtige og grønne valg.




