Trædrejning

Det vrimler ikke ligefrem med trædrejere i Danmark. Trædrejning er et lille fagområde, og arbejdsopgaverne meget specialiserede, men faget er faktisk i vækst. Det skyldes formentlig, at der generelt er flere mennesker, der interesser sig for “gammeldaws” håndværk som hobby, men også fordi tidens boligtrends dikterer individualitet og håndværksmæssig kvalitet.

Trædrejning

Trædrejning

STIGENDE INTERESSE

Sønderborg Slot har i over 20 år afholdt en husflidsudstilling, en af de største af sin slags i Danmark, og her oplever man generelt en stigende interesse for håndværk. Således har husflidsudstillingen oplevet, at antallet af stande i de senere år er steget mere end normalt.

– Jeg tror, at det har noget at gøre med, at interessen for håndværk er voksende, især interesserer flere og flere sig for trædrejning. Det forklarer Rasmus Caspersen, der er formand for Sønderborg Husflidsforening, som arrangerer den årlige udstilling sammen med Nordborg Husflidsforening, Midtals Husflid, og Sundeved Husflid.

UDLANDET ER FORAN

I England og USA har trædrejning en helt anden status, og her er faget langt mere populært end i Danmark, både som hobby og professionelt hverv. En hurtig gennemgang af diverse danske internet-fora for trædrejere afslører da også, at entusiasterne udmærket ved, at det er i engelske og amerikanske netbutikker, man skal handle, for at få fingre i det bedste udstyr til trædrejning. Du kan finde en dansk trædrejer her.